Skrevet af: Alexander Lembourn – 19.04.2012

Per Sølbeck forpagter Kalvø Badehotel, men forretningen mister penge hvert år, da den eneste vej væk fra øen langsomt synker i havet. Dæmningen, som forbinder den lille ø med fastlandet, bliver flere gange hver vinter så oversvømmet, at gæster og personale ikke kan komme frem eller tilbage i op mod et døgn. Det er Per Sølbeck ret træt af:

”Det er jo et spørgsmål om økonomi. Hvis vi har et selskab, hvor vi skal have mellem 40 og 50 tusinde i omsætning, og vi så ikke kan holde selskabet, taber vi penge. For det første, har vi nogle gæster, som ikke tør holde fester herude om vinteren. Det er vi allerede oppe imod nu, for når folk de ved, at det bliver oversvømmet, så tør de ikke holde fester herude.”

Den oversvømmede dæmning påvirker alle på øen. Badehotellets personale kan ikke komme frem, beboerne kan ikke komme på arbejde, og den lille lystbådehavn mudrer så meget til, at den skal graves fri fra tid til anden.

Ingen kan komme frem

Det kan også være potentielt farligt for beboerne, hvis de kommer til skade. Når vandet oversvømmer dæmningen, kan det nå en person helt op over brystet. Derfor er det umuligt for ambulancer at komme frem til Kalvø.

”Vi er jo fjorten fastboende på øen, og hvis en af os kommer til skade, kan vi ikke komme væk. Hvis der er højvande, kan vi umuligt komme over. Vi blive hentet i helikopter,” forklarer Per Sølbeck.

Problemet er så slemt, at Per Sølbeck har været nødt til at investere i en traktor sammen med en anden øboer. Den vil han spænde en vogn bagpå, så gæster, ansatte og beboere kan fragtes over til fastlandet.

Kommunen og bundløst mudder får skylden

Men selvom det kan være livsfarligt for øens beboere, har Aabenraa kommune endnu ikke gjort noget ved problemet. Kommunen har gentagne gange besigtiget dæmningen, men så vidt Per Sølbeck ved, er der ikke en løsning i sigte.

Han mener, problemet er, at vandområdet omkring dæmningen er bundløs. Det vil derfor være for dyrt for kommunen at bygge en ny. Men det er slet ikke nødvendigt, mener Per Sølbeck:

”Vi vil gerne have, at der kommer noget asfalt på, så dæmningen i det mindste bliver lige igen. Men den synker. Det er ikke jo meningen at den skal bue nedad!”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aabenraa Kommune.

Det kan være meget svært at vide, om man er smittet, da symptomer først forekommer, når skaden er sket. Og selv med behandling er der ingen garantier. I 2004 døde en 75-årig dansk mand efter at være blevet smittet. En obduktion viste, at parasitten havde bredt sig gennem mellemgulvet til hjertesækken.

”Der behøver slet ikke være nogen symptomer. Ofte er de smittede ikke engang klar over, at de er smittede eller har symptomer. Senere hen kan man så få symptomer fra det inficerede organ, som meget ofte vil være leveren.” siger overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Sygehus Sønderjylland, Poul Kjærdsgaard. Hvis man har mistanke om, at man er smittet, opfordrer han til at søger egen læge.

En sønderjysk ræv, som blev skudt omkring nytår, har vist sig at indeholde den 20 æg fra dværgbændelormen. Ormen, som er harmløs for ræven selv, blev første gang registreret i Danmark i 2000 i en trafikdræbt ræv nær København, og siden er den blevet opdaget få gange i Danmark. Sidst i en kat i januar, 2011.

Kæledyrene kan også smitte

Men det er ikke kun afføringen fra vilde dyr, som smitter. Ormen findes nemlig også i hunde og katte. Men selvom kæledyrene kan være inficerede, så ser dyrelæge H. K. Mitchell fra Sønderskov Dyreklinik ikke nogen grund til at frygte de firbenede venner:

”Der er jo en risiko for alt her i livet, og indtil der findes flere tilfælde, så vil jeg ikke være særligt bekymret, og hvis man er, så kan man give sit kæledyr en bændelormskur, og så er problemet løst. Problemet er, hvis man bliver udsat for afføring fra en ræv eller forurenet jord fra ræv ude i naturen, så kan man blive smittet med dværgbændelormen, og der er risikoen meget større end at få det fra ens kæledyr.”

Heidi L. Enemark opfordrer  folk til at kontakte Skov- og Naturstyrelsen eller Falck, og så kan ræven blive sendt ind til Veterinærinstituttet.

Ingen grund til panik

Smitten overføres via afføringen, typisk fra hund eller ræv, men det er ukendt præcist, hvilke dyr som kan smitte. Almindelig hygiejne er det bedste middel mod ikke at blive smittet. Seniorforsker ved DTU Veterinærinstitut, Heidi L. Enemark, konkluderer, at ormen ikke er almindelig i Danmark, og at der ikke er nogen grund til at være bange:

”Vi ved, at parasitten er påvist i Danmark i år 2000. På det tidspunkt, der undersøgte man flere tusinde ræve og fandt tre positive, og siden har man ikke undersøgt systematisk for parasitten. Så da vi gik i gang med undersøgelsen i 2011, kendte vi ikke forekomsten. Nu har vi undersøgt omkring 300 dyr, både mårhunde og ræve, og vi har altså fundet én enkelt positiv ud af dem. Så på den baggrund må vi sige, at den er ikke ret almindelig.” forklarer Heidi L. Enemark.

Men selvom parasitten ikke er almindelig i Danmark, så skal man stadig være opmærksom. Bændelormen kan medføre store cyster i kroppen, blandt andet leveren og hjernen, og hvis man ikke kommer under behandling, er den dødelig for 94 % af de smittede.

Skrevet af: Alexander Lembourn

Et stykke danmarkshistorie er igen blevet moderne. I anledningen af den nye danske film, ”En Kongelig Affære”, om Christian VII’s livlæge, J. F. Struensee, har Højbjerg bibliotek valgt at holde et foredrag om den berømte mand.

I Højbjerg kan man i forbindelse med arrangementet “Ind i en bog” danne sin egen bogklub gennem biblioteket ved at låne en læsetaske. Den indeholder 10 bøger af samme eksemplar, anmeldelser af bogen og en drejebog. Desuden snakke om bogen på biblioteket. Det er i den anledning, at Lektor Susanne Richardt Kall holder foredrag om ‘Livlæges Besøg’.

“Ind i en bog” har for tiden 1700-tals-tema, men at bogvalget faldt på ‘Livlægens Besøg’, er direkte forbundet med den kommende filmpremiere. Bogen af Per Olov Engquist er fra 1999. Bibliotekets teamleder, Kirsten Iversen fortæller, at den kommende film igen har gjort den aktuel:

”Vi ville ellers aldrig have valgt sådan en gammel bog,” indrømmer, Kirsten Iversen.

Historien bliver et folkeligt modefænomen

Johan Friedrich Struensee var livlæge for den sindssyge Kong Christian den 7. og den virkelige magthaver i Danmark fra 1770 til 1772. Han endte med at blive halshugget, i det der i dag er fælledparken i København – delvist på grund af sin kærlighedsaffære med den danske dronning.

Der udkommer ikke mindre end to film om livlægen til foråret og sammen med massiv mediedækning af “En Kongelig Affære”, har det pustet liv i gløderne fra det 240 år gamle drama. Blandt andet Operaer, foredrag og selv et moderne talkshow med Struensee.

Det er ikke første gang, at en film skaber et øget fokus på en historisk begivenhed.
 Dele af danmarkshistorien har de seneste år oplevet en massiv interesse gennem både film, bøger og foredrag. Flammen og Citronen, Blekingegadebanden og Hvidstensgruppen er bare et udsnit af de populærhistoriske emner.

Struense på festival

Det kongelige trekantsdrama har i en årrække været opført på Det Kongelige Teater som opera, uden at det har fået særlig meget opmærksomhed. Men i den seneste tid strømmer det frem med Struensee-relaterede arrangementer.

I Aarhus kan man til “Århundredets Festival”, der afholdes fra den 9. til 13. marts og handler om 1700tallet, kan man således opleve to skuespillere udklædt som henholdsvis Struensee og finansminister Schimmelmann i et moderne talkshow som en del af temaet ‘Historiske Talkshows’.

Nærmere info om foredraget på Højbjerg bibliotek kan findes her

Skrevet af: Alexander Lembourn

På Højbjerg Biblioteks sorte myrestole, mellem spraglede bogrygge og plakater, sidder omkring 35 fremmødte foredragsdeltagere. I anledning af Aarhus’ 1700-talsfestival står aftenen på foredrag om Per Olov Engquists bog “Livlægens Besøg”, der handler om J.F. Struensees liv ved Christian den 7.s hof. En historie, der senest er blevet fortalt i den danske film ‘En Kongelig Affære’.

Til dagens arrangement, som er en del af foredragsserien ‘Ind I en Bog – Ind I en Epoke’, er de fleste fremmødte deltagere ældre kvinder. De har netop lagt deres jakker og fundet sig til rette på de fremstillede stole. Fra bagerste række danner deres rygge en blød mur af strikkede sweatere og gråt pagehår.

Lysstofrøret brummer metallisk, men det er knap hørligt gennem tæppet af småsnak. Det er ikke til at sige, om de fremmødte har kendt hinanden i årevis, eller om det er første gang, de snakker sammen om et fælles emne. Salen emmer af en behagelig ro.

Foredrag med stor viden

Så bliver der stille. Med korslagte ben sidder foredragsholder Susanne Kall gestikulerende og fortæller om det 18. århundredes største tænkere.

”Det er ethvert menneskes kald at tænke selv,” citerer hun den tyske filosof Kant, og deltagerne nikker lydløst.

Den første del af foredraget handler om 1700-tallet som helhed. Det er et stort emne, som bliver ridset op i korte træk, og det hjælper til at forstå dagens bog endnu bedre.

Historier om oplysningstidens tanker, hvide parykker og dårlige tænder fanger publikummet, hvis ansigter spejles i de snevåde vinduer. Konger og dronningers skæbner blotlægges, og jo mere der fortælles, jo mere lydhør bliver salen.

Behøver ikke at læse bogen

Gennemgangen af bogen er dybdeborende, og historien endevendes. Fakta og fiktion sættes over for hinanden, og der perspektiveres til nutiden. Foredraget er så grundigt, at deltagere, som ikke har læst bogen, sagtens kan være med.

”Det er utroligt, så meget Christian den 7. minder om Michael Jackson!” udbryder en bebrillet dame med tænksomt blik og fingrene for munden. ”Ja, altså, han havde jo også en skrækkelig barndom”. Nu har mængden fået mod, og der diskuteres både højt og lavt.

Snakken falder på Struensees brug af tandpasta. ”Måske brugte han Colgate!” lyder det et sted, og salen brøler af grin. Susanne Kall fortæller, at det faktisk var hendes forfader, der skar Struensees tand ud og gemte den, så tanden den dag i dag kan ses på et museum i København.

Klokken 21, to timer efter start, er foredraget ved at være slut, og klapsalverne bryder løs. Folk begynder sludrende at bryde op og trække i overtøjet. Det pludselige snevejr er så småt begyndt at stilne af, og det samme er en aften i selskab med fortiden.

Gik du glip af historien, er det ikke sidste gang, der er bogforedrag på Højbjerg Bibliotek.
Næste foredrag er den 11. april, og det vil kredse om Julian Barnes’ bog ”Når noget slukker”.
Du kan også melde dig ind i bibliotekets læsekreds, så kan du låne ti eksemplarer af den samme bog og danne din egen bogklub.

Læs mere her.

Skrevet af: Alexander Lembourn

”Ind I En Bog” er Højbjerg Biblioteks åbne læsekreds, hvor man bare skal melde sig til et arrangement for at deltage. Det er ikke nødvendigt at læse bogen, man kan også komme for bare at få inspiration til at læse. ”Ind I En Bog” bliver holdt tre gange i foråret og tre gange i efteråret.

Du behøver ikke melde dig ind for en længere periode. Du behøver kun at melde dig på de foredrag, du har lyst til at høre. Hvert foredrag plejer at tiltrække mellem 20 og 25 deltagere.

Det næste foredrag er om Julian Barnes bog ”Når Noget Slutter”. Det bliver holdt af den faste foredragsholder Susanne Kall onsdag den 11. april klokken 19.00 på Højbjerg Bibliotek.

Lav din egen læseklub

Hvis ikke du kan komme til foredragene, har bibliotekerne i Aarhus også andre tiltag for bogorme.
Nogle gange kan det være dejligt at dele sin læseoplevelse med andre. Det kan du få mulighed for i en læsekreds. En gruppe af mennesker, der læser den samme bog og derefter mødes for at diskutere bogen.

På bibliotekerne i Aarhus, også Højbjerg Bibliotek, kan borgerne få et specielt læsekredslånerkort, der giver adgang til et udvalg af læsetasker. En læsetaske indeholder 10 ens bøger og en mappe med anmeldelser, forfatterportræt og andre ting. Med lånerkortet kan du låne bøgerne i seks uger, så der er god tid til at sætte sig ind i fortællingerne, inden de skal debatteres med læsegruppen.

Det er muligt selv at ønske den bog, som skal med i læsetasken – dog ikke blandt de nyeste og mest efterspurgte titler.

Biblioteket har en liste over tilgængelige titler, som kan læses her.

Af Alexander Lembourn, 23. februar, 2012.

Op mod hver femte kommune i Danmark kan blive ramt af besparelser i byrådene, og det kan have store konsekvenser for kommunalpolitikken, vurderer Professor i statskundskab på Danmarks Medie og Journalisthøjskole Roger Buch: 

”Groft sagt, så er konsekvensen jo, at små partier, ikke mindst også lokallister, får det sværere. De får simpelthen sværere ved at komme ind i byrådene. Og vinderne på den anden side bliver de store partier, fordi de slipper af med nogen af de små konkurrenter, og det vil alt andet lige blive en fordel for dem.”

Han påpeger at danskerne føler sig mere distancerede til politikerne. At borgerne får sværere ved at få repræsenteret deres lokalinteresser, vil kunne få nogen til at vende ryggen til demokratiet, og at det kan trække i retning af en lavere valgdeltagelse.

Politiker: Borgerne ønsker at vi spare

Favreskov kommune i Midtjylland er en af de kommuner, som står til at skulle skære to byrådmedlemmer, fra 27 til 25. Politiker og tidligere borgmester for Venstre i Favreskov kommune, Anders G. Christensen afviser at besparelserne vil have nogen effekt for borgerne og siger, de kun er symbolske:

”Der er mange der har et billede af, at byrådspolitikerne bare sidder og mæsker sig i mælk og honning.” – siger Anders G. Christensen og tilføjer: ”Altså går man på gaden og spørger nogle borgere, hvor de synes der skal spares henne, så siger 9 ud af 10 borgere, at der skal spares oppe på rådhuset. Det er den tilgang der er i det, så det er meget psykologi.”

Han er modstander af ‘sognerådspolitikken’ og mener, at for meget lokalpolitik kan skade kommunen. Han ser ikke noget problem i at der bliver færre lokallister og småpartier i kommunen. Hør ham fortælle hvorfor her:

(Interview af Thilde Friis Larsen) 

Professor Roger Buch mener dog at kommunerne distancere sig fra sine borgere, og kommentere
“Borgernes oplevelse er, at demokratiet er blevet forringet, når man kigger på de undersøgelser, der er lavet. Man oplever et ringere demokrati, man oplever et mere fjernt, distanceret demokrati, end det man havde tidligere.”

Tegn: 2458

Note:

Vi glemte at tage et billede.

Vinkelsætning:
Jeg vil fortælle at mange kommuner har valgt at skære i antallet af byrådsmedlemmer, og at det kan få en negativ konsekvens for borgernes demokratifølelse og dermed demokratiet.

Historien:
Min gruppe fandt historien, en dag jeg var syg, men så vidt jeg ved så fandt de historien i et nyhedsbrev. Derefter fandt de en case og kontaktede kilder.

ÅKL:

Historien er vinklet på hvad besparelserne kommer til at betyde. Så det er konsekvensen der er lagt hovedvægt på. Men årsagen er selvfølgelig også nævnt.

VISA-K:

V: Det er væsentligt at antallet af byrådsmedlemmer falder, fordi det kommer til at påvirke mange danskere. Mange borgere har en holdning til deres kommunalpolitik og politikere, fordi det påvirker dem på en daglig basis. Det kan være alt fra børnepasning til infrastruktur, og hvis de ikke i fremtiden ikke bliver repræsenteret godt nok, så er det klart noget som har betydning for dem.

I: Vi bor alle i en kommune og er påvirket af de politiske beslutninger i den.

S: Der er ikke meget sensation i historien.

A: Historien er aktuel fordi at tingene sker nu, og kommer til at betyde noget for mange danskere i den nære fremtid. Der er nye informationer og nye udtalelser, som alle henviser til en nutidig dansk tilstand.

K: Der er en klar konflikt mellem politikere og vælgere. Der er også i selve artiklen en konflikt mellem samfundseksperten og poltikeren.

Kilder:

Roger Buch: 4118 6887

Anders G. Christensen: mail: agc@favrskov.dk tlf. 8761 0187

http://fredensborg.lokalavisen.dk/politisk-strid-er-faerre-byraadsmedlemmer-usundt-for-demokratiet-/20120120/artikler/301209995/1042

IW: Mange kommuner skærer i antallet af byrådsmedlemmer. Hvordan harmonerer det med nærhedsprincippet?

IP: Vi har ikke noget generelt nærhedsprincip i kommunerne, så på den måde kommer det ikke i konflikt med nogen principper, eller noget lovgivning, eller grundlæggende med nogen demokratiske idealer. Men det er klart, at der er nogen meget direkte, konkrete konsekvenser for demokratiet, at du reducere antallet af kommunalpolitikere. Groft sagt så er konsekvensen jo, at små partier, ikke mindst også lokallister, får det sværere. De får simpelthen sværere ved, at komme ind i byrådene, og vinderne på den anden side bliver de store partier, fordi de slipper af med nogen af de små konkurrenter, og det vil alt andet lige blive en fordel for dem.

IW: Så det vil sige, at det kan komme til at svække lokal politiken?

IP: Man kan ikke sige, at det svækker lokalpolitikken, men det svækker de små i lokalpolitikken. Men omvendt er der jo så dem, som vil argumentere for, at det til gengæld gør det lettere for de store partier, at bestemme hvad der skal ske. Og at de ikke behøver tage en masse små hensyn, men kan køre en mere rendyrket politik i kommunen. Man kan ikke ud fra et objektivt kriterie sige, om det ene eller det andet er mere demokratisk end det andet, men man kan tværtimod* (Her er det meget svært at hører hvad IP siger. Tilvejenå/tværtimod er mine bedste bud, selvom det ikke rigtigt giver så meget mening) konstatere, at det er en anden form for demokrati, der kommer ud af det. Det bliver mere de store, det bliver… Ja, groft sagt så kommer det til, at blive Socialdemokratiet og Venstre som kommer til at dominere endnu mere, end de gør i forvejen i kommunalpolitikken, og de små partier får det sværere.

IW: Hvordan kommer det til at påvirke repræsentationsdemokratiet i kommunerne?

IP: Ja, man kan sige, at du får mindre mangfoldighed. Det er vel den bedste måde at beskrive det på. Der vil være færre af de små partier, som klarer sig, der vil være færre lokallister, som klarer sig, og på den måde bliver der partipolitisk mindre mangfoldighed. Det er den ene side af det, den anden side er geografi. For det er jo klart, at hvis du går fra 31 til 25 (medlemmer red.) i et byråd, så er der sådan meget firkantet sagt, så er der i dag 31 steder, som er repræsenteret. Og i fremtiden vil der kun være 25 steder, geografiske steder i kommunen, som vil være repræsenteret. Så det vil altså sige, at der er nogen landsbyer, der er nogen bydele, som indtil nu har haft ”deres egne” politikere, som i fremtiden vil opleve at nu har de ikke længere deres egne politikere. Der skal man så til nabo byen, eller nabo bydelen, for at finde nogen som kan repræsentere en.

IW: Hvad tror du den mindre mangfoldighed kan komme til at betyde for demokratiet i de kommuner, som oplever nedskærringer?

IP: Jeg tror jo, set fra en borgersynsvinkel…. Hmm.. I det store hele betyder det nok ikke særligt meget. Fordi de borgere, det går ud over, dem som oplever, at nu mister de deres parti, eller nu mister de deres lokale repræsentant, det er i det store billede forholdsvis få borgere. Hvor man kan sige de fire procent fra Enhedslisten eller Det Konservative Folkeparti, som ikke længere bliver valgt ind i byrådene på grund af den her reform, de er jo en meget lille gruppe i forhold til de resterende 95 – 96 procent af vælgerne i kommunen. Så langt de fleste borgere vil ikke mærke nogen forskel. Det samme kan man sige med den lille landsby, som jo mister sin repræsentant.. Øh… Ja, det vil være 200 mennesker, som har været vant til at have en valgt ind derude, og det har de så ikke længere. Så man kan sige i det store billede, er det ikke særligt mange mennesker. Men det er omvendt klart, at det vil give et generelt billede af som lidt mere fjerne størrelse, som man måske ikke på samme måde kan føle en tilknytning til. Og det kan måske også få nogen til at vende ryggen til demokratiet. Når jeg nu ikke kan få valgt nogen ind fra mit område, eller jeg ikke kan få valgt nogen ind fra mit parti, så kan det også være lige gyldigt, altså så gider jeg ikke stemme. Det kan trække i retning af en lavere valgdeltagelse. Men jeg tror vi snakker marginaler.

IW: Men der er en risiko for en mindsket demokratifølelse i de kommuner, der oplever nedskærringerne?

IP: Det tror jeg, og det skal jo ligges oven i, at kommunalreformen af en lang række andre grunde i forvejen har skabt en oplevelse af at demokratiet er blevet forringet i kommunerne. Og der kan man sige, at det her bare vil være med til at forstærke og forlænge den negative stemning der er i øjeblikket, i forhold til det kommunale demokrati. Den har vi jo også kunnet aflæse, den faldende valgdeltagelse altså, vi fik jo en rekord lav, eller i hvert fald historisk lav, valgdeltagelse ved valget i 2009, hvor du skal 35 år tilbage for at finde en tilsvarende lav valgdeltagelse. Så altså den laveste i 35 år, og 35 år er jo ikke et tilfældigt valg og lige præcis også det første valg efter en kommunalreform, det var valget i 1974, det første valg efter kommunalreformen i 1970, igen i 2009 det første valg efter reformen i ’07, der ser vi en meget lav valgdeltagelse. Det man så så i 70′erne, det var jo at valgdeltagelsen gik direkte tilbage på det normale niveau. Men der må man jo nok være mere skeptisk, i forhold til om det kommer til at ske den her gang, fordi det var jo altså i velfærdssamfundets vækst-dage, hvor kommunerne og den offentlige sektor voksede. Man kunne populært sagt ‘købe’ sig til tilfredshed, ved at ansætte flere folk og levere mere service. Det er ikke ligesom det, som er dagsordenen nu. Tværtimod. Der skal enten være stagnation eller færre medarbejdere og mindre service. Så der vil det her jo være et element, som er med til at trække i samme retning, altså større demokratisk utilfredshed.

IW: Tror du, det kommer til at blive en vedvarende tildens?

IP: Ja, det tror jeg. Men ikke fordi, ikke så meget på grund af det her med kommunale bestyrelsesmedlemmer, mere på grund af økonomien. Når kommunen i de sidste par år har gennemført meget store besparelser, fyret massere af medarbejdere og prognoserne for de kommende år er den samme. Så det tror jeg, kommer til at skabe den grundlæggene stemning af, at demokratiet har problemer. Mere end det at man fjerner 40-50 byrådsmedlemmer.

IW: Hvad mener du med at demokratiet har problemer?

IP: Jamen det er borgernes oplevelse. Borgernes oplevelse er, at demokratiet er blevet forringet, når man kigger på de undersøgelser, der er lavet. Man oplever et ringere demokrati, man oplever et mere fjernt, distanceret demokrati, end det man havde tidligere. Det er nogen massive bevægelser, hvis man kigger fra et par år før reformen, til et par år efter reformen, så går vi fra.. Da man begyndte at snakke om reformen, der var danskerne sådan, ‘Nej, det bliver ikke noget demokratisk problem’, det mente flertallet, 20-30-40 procent sagde, at det var ikke noget problem. Nu har vi den modsatte situation. 20-30-40 procent i minus siger, at demokratiet er blevet forringet af reformen. Og der vil det her (færre byrådsmedlemmer) være med til at forstærke den effekt.

IW: Hvorfor tror du kommunerne sparer på byrådsmedlemmerne, når det ikke er særligt mange penge det drejer sig om?

IP: Altså skåret helt ind til benet så tror jeg det handler om, at de store gerne vil af med de små. Jeg tror simpelthen at det her er magtpolitik, som handler om, at det er meget praktisk at slippe af med nogen af de små partier, nogen af de der irriterende lokallister, der går rundt og brokker sig hele tide. Fordi de andre argumenter, som man bringer på banen, de er jo uendeligt tynde. Altså man siger jo, at det er for at vise, at man også kan spare på politikerne. Når man lukker skoler, daginstitutioner, biblioteker og så videre, jamen så siger man ‘vi skal jo også spare på politikerne’. Og der må man jo så bare sige, at det er så lidt, at det ikke engang kan måles på yderste decimal i et kommunalt regnskab, om der 25 eller 31 kommunalpoltikere. Altså en politiker koster, hvis vi tager alt med, i snit et par hundrede tusinde alt inklusiv, og 200.000 det er altså ingenting. Med de store kommuner vi har i dag, hvor man har milliard omsætninger, typisk tocifrede milliardbeløb, der betyder den million, man måske samlet set spare på at fjerne fem kommunalpolitikere, det er jo ingenting, altså det betyder jo ikke noget. Så det økonomiske argument, det er i hvert fald det tyndeste af dem alle. Så er der symbolikken, den kan man så selvfølgelig diskutere med: det er i virkeligheden er et symbolsk signal, at vi(politikerne .red) også skærer ned på os selv. Det argument kan man sådan set ikke argumentere imod, men på den anden side kan man sige, at hvis det ikke skal være andet end symbolik, så bør der komme nogen tungere argumenter ind, end bare ren symbolik.

Af Alexander Lembourn

Det koster over en kroner per kilometer at køre mellem Århus og København, imens det kun koster 70 øre at kører fra København til Berlin. Prisen for en kørt kilometer er dermed 38 procent billigere, hvis rejsen går mod det tyske i steder for det jyske.

Billetpriser*, som fremgår på DSB’s egen hjemmeside, viser at det kun koster 125 kroner mere at kører til Berlin fra København end til Århus, og det er på trods af, at der er over dobbelt så langt til Berlin.

Det koster normalt 388 kroner at tage toget mellem Århus og hovedstaden. Til sammenligning koster det 490 kroner at flyve med et lavpris flyselskab mellem de to destinationer.

Monopol og for høje priser

Tilbage i 2010 udtrykte daværende transportminister, Hans Chr. Schmidt (V), sig meget kritisk overfor DSB’s monopol på strækningen:

”Det er vanvittigt, at man kan flyve fra København til Aalborg for ned til et par hundrede kroner, mens normalprisen for en togbillet er omtrent det dobbelte”.

Det private trafikselskab Arriva meldte sig kort efter Hans Chr. Schmidts udtalelser klar til at konkurrere mod DSB på fjerntrafikken i 2010. Den administrerende direktør i Skandinavien, Johnny Hansen, udtalte over for Berlingske at der kunne barberes en tredjedel af billetprisen.

Hans Christian Schmidt ventede, at strækningen ville blive udbudt i auktion så snart som muligt i 2011, og han håbede, at den nye operatør kunne begynde at køre i slutningen af 2011, men der er stadig ikke sket noget nyt i sagen.

*Den valgte rejsedato er søndag den 19. februar 2012. 14 dage efter at denne artikel er skrevet.

Tegn: 1825

_____________________________________________________________________________________________

V: DSB’s billetpriser er meget væsentlige, og de påvirker næsten os alle sammen.

I: De fleste mennsker bruger ofte DSB eller offentlig transport, og det er aldrig rart at blive behandlet dårligt som forbruger.

S: Historien indeholder en del sensation. Det er ikke ofte at det er billigere at kører til et fremmed land end rundt i ens eget. Især ikke når det er priser pr. kørt kilometer, som er dyrere

A: Priserne er aktuelle, og historien er aktuel, da priserne lige igen er steget, regeringen har brudt et løfte i forhold til DSB priser og generel DSB utilfredshed.

K: Nyheden indeholder ikke rigtig nogen konflikt.

Hvordan jeg fandt historien:

Jeg bruger ofte DSB og er permanet forundret over hvordan det kan være så dyrt at køre med tog, især hvordan flyselskaberne kan gøre det næsten lige så billigt.

Kilder:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/12/26/224520.htm

http://www.dr.dk/Regioner/Nord/Nyheder/Nordjylland/2010/12/24/062524.htm

http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/12/27/224520.htm

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2010/11/22/173209.htm&regional

http://da.wikipedia.org/wiki/InterCity – intercity tog

http://www.daftlogic.com/projects-google-maps-distance-calculator.htm

Gyldendals Store Verdensatlas, 2010, 4. udgave, Gyldendal.

www.cimber.dk

www.dsb.dk

Fortællesætning:

Jeg vil fortælle om hvor dyrt DSB er og om hvordan det er dyrere at rejse fra København – Århus end København-Berlin.

Af Alexander Lembourn

Hvis ledige kommer i aktivering reduceres kriminaliteten, og jo tidligere aktiveringen sætter ind desto bedre. En sammenligning af den gennemsnitlige årlige kriminalitet afslører, at de, som kommer hurtigt i aktivering, i gennemsnit begår 33 procent mindre kriminalitet, end dem som ikke kommer i aktivering.

Ifølge rapporten er der bred enighed blandt forskere, om at hurtig aktivering har en direkte effekt, men hvilken del af aktiveringen, som har størst betydning for den formindskede kriminalitet, er stadig uklart.

En bred effekt

Rapporten kommer med en række bud på, hvad der gør, at aktivering fører til lavere kriminalitet.

For det første får aktiveringen flere i arbejde, men at man også bliver underlagt sociale normer omkring adfærd og opførsel, som for eksempel tyveri, kan også spille ind.

Det viste sig, til overraskelse for forskerne, at de aktiverede ikke kun begår mindre kriminalitet i hverdagene, men at aktiveringen også havde en positiv virkning i weekenderne. De aktiverede ændrede generelt adfærd.

Tallene viser også at aktiveringen har en markant betydning for de udsatte ledige, som betegnes som værende på offentlige ydelser 75 procent af året. For personerne i straksaktiveringen faldt de kriminelle gerninger med 32 procent, sammenlignet med en ligende gruppe, som ikke var i aktivering.

Den positive effekt af aktivering viste sig ikke kun at have en betydning for kontanthjælpsmodtagere, men også at mindske kriminaliteten blandt ledige med a-kasse.

Tegn: 1740

Kilde: Snakke med en tidligere straffet, eller en af forskerene bag rapporten.

Nyhedskriterier:

Væsentlighed: Nyheden har væsentlighed da både beskæftigelse og kriminalitet berører hele samfundet.

Identifikation: Nyheden har en ringe grad af identifikation, da den omhandler arbejdsløse kriminelle, men den har det dog stadig i form af, at man måske kan uddrage at det er bedre at bestille noget, end at sidde derhjemme, hvis man er arbejdsløs. Men det er lidt abstrakt i forhold til indholdet af nyheden.

Sensation: Nej, det har den heller ikke så meget af. Det er måske en nyhed, som de fleste vil bilde sig selv ind at de godt vidste i forvejen.

Aktualitet: Nyheden har høj aktualitet, da der er høj arbejdsløshed i Danmark, især blandt unge mænd. Kontanthjælpssystemet og dagpengesystemet er tit i mediernes søgelys, og jeg synes derfor at den rammer aktualiteten godt.

Konflikt: Der er ingen konflikt. Kun hvis man tænker på den ‘statsfinansierede’ kriminelle vs. den lovlydige borger (læseren?). Men det er ikke direkte implementeret i nyheden.

Alexander i vinteren 2011

Jeg hedder Alexander Lembourn, jeg er 24 år og er fra København. Jeg plejer at sige, at jeg har boet i København hele mit liv, men det er nu ikke helt rigtigt. Jeg har boet fire år i Vordingborg på Sydsjælland, og ét år i Århus, da jeg var teenager (2001-2005).

Jeg blev færdig med HF i 2007. Jeg har siden været soldat, rejst, arbejdet, arbejdsløs, glad, fuld, ædru sur og så videre. I 2010 var jeg til optagelsesprøve på DMJX, men kom selvfølgelig ikke ind. Så tog jeg hjem til KBH og arbejdede i en børnehave, så terpede jeg skrivning, samfundsfag og komma med min bedstefar, så tog jeg et lynkursus i en måned på Askov Højskole, og prøvede igen lykken på DMJX. Der kom jeg ind.

Jeg læser meget i min fritid, og så rejser jeg en del. Jeg læser en del evolutionshistorie, historie og en masse andet populærvidenskab. Er sindsygt nysgerrig omkring alt.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente af studiet. Jeg synes 1. semester var noget sløvt. Uge lange deadlines for at aflevere halvanden sidens opgave, det var lige slapt nok. Jeg håber, jeg får lært noget på 2. semester, men jeg har ikke dissiderede krav. Arbejdet skal jeg jo selv gøre. Mit forventnings-niveau ligger omkring 5/10.  Mit ambitions-niveau ligger på 10/10.

Det er svært at sige, hvad man mine stærkeste og svageste sider er. Mest på grund af at det her er et helt nyt forløb, men jeg vil sige, at jeg klart er bedst til de kreative processer. Åbent modus. Jeg er knapt så god til at sidde og terpe tekst og de mere lukkede arbejdsprocesser.

Jeg vil gerne blive bedre til ’lukket modus’. Og alt andet selvfølgelig. Det kræver en del tilvænning at være tilbage på skolebænken. Jeg vil forbedre mig ved at blive bedre til at holde fokus og ved at engagere mig mere i skolen generelt. Madpakke er nok også en meget god idé. Min erfaring er, at jeg lærer mindre, hvis jeg er ved at kaste op af udmattelse.

Jeg har forberedt mig til det nye semester ved at læse avis, og så læst i sidste semesters bøger.

I gruppearbejde er jeg bedst til at arbejde kreativt. Men nye grupper, nye mennesker. Det kan give en helt anden dynamik i gruppen, end man er vandt til. Derfor synes jeg det er svært at give mig selv en direkte position i forhold til gruppearbejde.